close
Spring til indhold

Nicolás Maduro

Fra Wikipedia, den frie encyklopædi
Nicolás Maduro
Image
Nicolás Maduro (2023)
Venezuelas præsident
Embedsperiode
2013 – 2026
ForegåendeHugo Chávez
Venezuelas vicepræsident
Embedsperiode
2012 – 2013
Veneuelas udenrigsminister
Embedsperiode
2006 – 2013
Personlige detaljer
Født23. november 1962
Caracas, Venezuela
Fulde navnNicolás Maduro Moros
NationalitetVenezuela Venezuelaner
Politisk partiMovimiento Bolivariano Revolucionario 200, Movimiento Quinta República, Venezuelas Socialistiske Enhedsparti, Socialist Liga
ÆgtefælleCilia Flores (fra 2013)
ReligionRomerskkatolske kirke
UnderskriftImage
Informationen kan være hentet fra Wikidata.

Nicolás Maduro Moros (født 23. november 1962[1] ) er en venezuelansk politiker og tidligere fagforeningsleder, som fungerede som Venezuelas præsident fra 2013 indtil han de facto blev fjernet fra magten af USA i januar 2026 efter hans tilfangetagelse og kidnapning fra landet. Han var Venezuelas vicepræsident under præsident Hugo Chávez fra 2012 til 2013 samt udenrigsminister fra 2006 til 2012.

Han er varetægtsfængslet i USA; han var i retten, så sent som 23. marts 2026.[2]

Maduros baggrund

[redigér | rediger kildetekst]

Maduro begyndte som buschauffør og steg til at blive leder af en fagforening, før han i 2000 blev valgt til Nationalforsamlingen. Som medlem af Venezuelas Socialistiske Enhedsparti (PSUV) blev han udnævnt til en række poster under Chávez,[3] herunder som formand for Nationalforsamlingen, udenrigsminister og vicepræsident. Maduro overtog præsidentembedet efter Chávez’ død og vandt det særlige præsidentvalg i 2013.[4] Efter 2015 regerede han Venezuela ved dekret gennem beføjelser givet af den regeringskontrollerede nationalforsamling.[5][6]

Varemangel og protester 2014

[redigér | rediger kildetekst]

Varemangel og faldende levestandard førte til en bølge af protester i 2014, som eskalerede til daglige marcher på landsplan, undertrykkelse af opposition og faldende opbakning til Maduro.[7][8][9]

Højesteret og militæret 2015

[redigér | rediger kildetekst]

En oppositionsledet Nationalforsamling blev valgt i 2015, og en bevægelse for at tilbagekalde Maduro blev indledt i 2016, men blev i sidste ende annulleret af Maduros regering; han bevarede magten gennem Højesteret, Det Nationale Valgråd (CNE) og militæret.[7][8][10] Højesteret fratog den valgte Nationalforsamling dens magt og autoritet, hvilket udløste en forfatningskrise og en ny bølge af protester i 2017. Som reaktion indkaldte Maduro til en omskrivning af forfatningen, og Venezuelas grundlovgivende forsamling blev valgt i 2017 under afstemningsforhold, som mange vurderede var uregelmæssige.[11][12][13]

Anden præsidentperiode (2018 til 2024)

[redigér | rediger kildetekst]

I 2018 blev Maduro genvalgt og indsat i en proces, som blev afvist som illegitim af både USA og EU.[14] Formanden for Nationalforsamlingen, Juan Guaidó, blev udråbt til midlertidig præsident af oppositionen – hvilket indledte en præsidentkrise, der varede næsten fire år og splittede det internationale samfund.[15][16][17][18][19]

Tredje præsidentperiode (fra 2024)

[redigér | rediger kildetekst]

I 2024 stillede Maduro op til en tredje periode i et valg, som det Maduro-allierede CNE hævdede, at han vandt – uden at fremlægge beviser – hvilket udløste endnu en politisk krise.[20] Stemmetal indsamlet af oppositionen viste, at deres kandidat, Edmundo González, havde fået flest stemmer.[21] I november 2025 blev Maduro udpeget som medlem af en udenlandsk terrororganisation af USA.[22]

Opfattelsen af Maduro

[redigér | rediger kildetekst]

Maduro blev bredt betragtet som en diktator, der ledede en autoritær regering kendetegnet ved valgsvindel, krænkelser af menneskerettighederne, korruption og alvorlige økonomiske vanskeligheder.

Mellem 2013 og 2023 faldt Venezuela 42 pladser på Press Freedom Index.[23] Ifølge vurderinger fra FN og Human Rights Watch døde tusindvis af mennesker i udenretslige drab under Maduros styre, og syv millioner venezuelanere blev tvunget til at flygte fra landet.[24][25][26] FN’s faktaundersøgelsesmission om Venezuela konkluderede, at retssystemets uafhængighed var blevet svækket; missionen identificerede også hyppige krænkelser af retssikkerhed, herunder politisk indblanding udefra og påstande om brug af tortur til at fremtvinge beviser.[27][28][29]

De fleste venezuelanske tv-kanaler kontrolleres af staten, og information, der er ugunstig for regeringen, dækkes ikke fuldt ud.[30] I 2018 hævdede et panel nedsat af Organization of American States (OAS), at forbrydelser mod menneskeheden var blevet begået i Venezuela under Maduros præsidentskab.[31]

I 2021 annoncerede anklagemyndigheden ved Den Internationale Straffedomstol (ICC) åbningen af en efterforskning af situationen i landet.[32] Maduro afviste alle anklager om forseelser og hævdede, at USA havde konspireret mod Venezuela for at skabe en krise med henblik på regimeskifte.[33][34]

Tilfangetagelse

[redigér | rediger kildetekst]

Den 3. januar 2026 blev Maduro og hans hustru taget til fange af amerikanske styrker.[35] De blev derefter transporteret til Metropolitan Detention Center, Brooklyn, hvor de fortsat er fængslet [pr. marts 2026].[36][37][35]

Se også

[redigér | rediger kildetekst]

Referencer

[redigér | rediger kildetekst]
  1. ↑ "Blå bog om Nicolás Maduro". Newspaq. avisen.dk. Hentet 27. april 2013.
  2. ↑ https://www.nrk.no/nyheter/avviser-krav-om-a-droppe-sak-mot-maduro-1.17826839. Hentet 2026-03-26
  3. ↑ de Córdoba, José; Vyas, Kejal (9. december 2012). "Venezuela's Future in Balance". The Wall Street Journal. Arkiveret fra originalen 5. april 2015. Hentet 10 December 2012. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp); line feed character i |access-date= på position 3 (hjælp)
  4. ↑ Hyldal, Christine (15. april 2013). "Maduro vinder præsidentvalget i Venezuela". Ritzau. dr.dk. Hentet 27. april 2013.
  5. ↑ Diaz-Struck, Emilia and Juan Forero (19. november 2013). "Venezuelan president Maduro given power to rule by decree". The Washington Post. Arkiveret fra originalen 19. juni 2015. Hentet 27. april 2015. Venezuela's legislature on Tuesday gave President Nicolás Maduro decree powers that he says are necessary for an 'economic offensive' against the spiraling inflation and food shortages buffeting the country's economy ahead of important municipal elections. {{cite news}}: line feed character i |title= på position 11 (hjælp)
  6. ↑ "Venezuela: President Maduro granted power to govern by decree". BBC News. 16. marts 2015. Arkiveret fra originalen 12. januar 2017. Hentet 27 april 2015.{{cite news}}: CS1-vedligeholdelse: Dato automatisk oversat (link)
    * Brodzinsky, Sibylla (15. januar 2016). "Venezuela president declares economic emergency as inflation hits 141%". The Guardian. ISSN 0261-3077. Arkiveret fra originalen 27. februar 2016. Hentet 24. februar 2016.
    * Worely, Will (18. marts 2016). "Venezuela is going to shut down for a whole week because of an energy crisis". The Independent. Arkiveret fra originalen 25. maj 2016. Hentet 12 May 2016. {{cite news}}: Tjek datoværdier i: |access-date= (hjælp); line feed character i |access-date= på position 3 (hjælp)
  7. 1 2 Washington, Richard (22. juni 2016). "'The Maduro approach' to Venezuelan crisis deemed unsustainable by analysts". CNBC. Arkiveret fra originalen 23. juni 2016. Hentet 23. juni 2016.
  8. 1 2 Lopez, Linette. "Why Venezuela is a nightmare right now". Business Insider. Arkiveret fra originalen 22. juni 2016. Hentet 23. juni 2016.
  9. ↑ Faria, Javier (25. februar 2015). "Venezuelan teen dies after being shot at anti-Maduro protest". Reuters. Arkiveret fra originalen 4. december 2015. Hentet 26. februar 2015.
    * Usborne, David. "Dissent in Venezuela: Maduro regime looks on borrowed time as rising public anger meets political repression". The Independent. Arkiveret fra originalen 25. september 2015. Hentet 26. februar 2015.
  10. ↑ "A 2016 Presidential Recall Seems Less and Less Likely". Stratfor. Arkiveret fra originalen 9. juni 2016. Hentet 23. juni 2016.
  11. ↑ Sanchez, Fabiola and Joshua Goodman (15. april 2017). "Venezuela's top prosecutor Luisa Ortega Diaz rebukes Supreme Court power grab". The Globe and Mail. The Associated Press. Arkiveret fra originalen 22. marts 2019. Hentet 4. marts 2019.
  12. ↑ Casey, Nicholas (2. august 2017). "Venezuela Reported False Election Turnout, Voting Company Says". The New York Times. Arkiveret fra originalen 1. marts 2019. Hentet 4. marts 2019.
  13. ↑ Brodzinsky, Sibylla and Daniel Boffey (2. august 2019). "40 countries protest Venezuela's new assembly amid fraud accusations". The Guardian. Arkiveret fra originalen 14. april 2019. Hentet 4. marts 2019.
  14. ↑ https://www.congress.gov/crs_external_products/IN/PDF/IN10902/IN10902.7.pdf Skabelon:Bare URL PDF
  15. ↑ "Venezuela Swears in an illegitimate President". Financial Times. 10. januar 2019. Arkiveret fra originalen 20. september 2019. Hentet 11. januar 2019.
  16. ↑ Herrero, Ana Vanessa; Specia, Megan (10. januar 2019). "Venezuela Is in Crisis. So How Did Maduro Secure a Second Term?". The New York Times. ISSN 0362-4331. Arkiveret fra originalen 11. januar 2019. Hentet 11. januar 2019.
  17. ↑ "Christian Zerpa, el juez afín a Maduro que huyó a Estados Unidos y denuncia falta de independencia del poder judicial de Venezuela". BBC News Mundo. 7. januar 2019. Arkiveret fra originalen 7. januar 2019. Hentet 11. januar 2019.
  18. ↑ "Guaido vs Maduro: Who backs Venezuela's two presidents?". CNBC. Reuters. 24. januar 2019. Arkiveret fra originalen 27. januar 2019. Hentet 27. januar 2019. {{cite news}}: line feed character i |title= på position 7 (hjælp)
  19. ↑ "Maduro faces off with U.S. over Venezuela rival's power claim". PBS. 24. januar 2019. Arkiveret fra originalen 27. januar 2019. Hentet 28. januar 2019.
  20. ↑ Gibbs, Stephen (8. september 2024). "Venezuelan opposition leader Edmundo González flees to Spain". The Sunday Times. Hentet 8. september 2024.
  21. ↑ "Venezuela: Opposition candidate arrives in Spain after fleeing country". www.bbc.com (britisk engelsk). 8. september 2024. Hentet 9. september 2024.
  22. ↑ Kylie Atwood; Betsy Klein; Natasha Bertrand; Kevin Liptak (24. november 2025). "Trump administration formally designates Venezuela's Maduro as member of a foreign terrorist organization". CNN (engelsk). Hentet 24. november 2025.
  23. ↑ "RSF 2013". rsf.org (engelsk). Arkiveret fra originalen 3. maj 2023. Hentet 12. oktober 2022.
  24. ↑ Venezuela Events of 2022. Arkiveret 3. december 2023 hos Wayback Machine Human Rights Watch. 2022.
  25. ↑ "Venezuelan 'death squads' killed thousands and covered it up, UN says". The Independent. 5. juli 2019. Arkiveret fra originalen 2. august 2019. Hentet 2. august 2019.
  26. ↑ "Venezuela situation". United Nations High Commissioner for Refugees. Arkiveret fra originalen 24. august 2021. Hentet 10. februar 2022.
  27. ↑ "Venezuela's justice system aiding repression: Human rights probe". United Nations News. 16. september 2021. Arkiveret fra originalen 24. marts 2022. Hentet 24. marts 2022.
  28. ↑ "Venezuela judicial independence deeply eroded: UN rights experts". Jurist.org. 20. september 2021. Arkiveret fra originalen 24. marts 2022. Hentet 24. marts 2022.
  29. ↑ Banwait, Harjyot (19. september 2021). "Venezuela's Justice System Perpetuating Human Rights Abuses". The Organization for World Peace (amerikansk engelsk). Arkiveret fra originalen 28. januar 2022. Hentet 24. marts 2022.
  30. ↑ Nugent, Clara (16. april 2019). "Inside the Battle to Get News to Venezuelans". Time. Arkiveret fra originalen 17. april 2021. Hentet 17. april 2019.
  31. ↑ "Sepa quiénes son los 11 venezolanos señalados por la OEA por supuestos crímenes de lesa humanidad – Efecto Cocuyo". Efecto Cocuyo (spansk). 30. maj 2018. Arkiveret fra originalen 22. juni 2018. Hentet 31. maj 2018.
  32. ↑ "Venezuela faces landmark ICC investigation over alleged crimes against humanity". The Guardian. Associated Press. 4. november 2021. Arkiveret fra originalen 10. februar 2022. Hentet 20. januar 2022.
  33. ↑ "Venezuela rejects U.N. report detailing rights abuses, torture allegations". NBC News (engelsk). Associated Press. 26. september 2022. Hentet 3. januar 2026.
  34. ↑ Llamas, Tom; Chase, Brandon; et al. (26. februar 2019). "Venezuela President Nicolas Maduro accuses US government of fabricating a crisis to start war in South America". ABC News (engelsk). Hentet 3. januar 2026.
  35. 1 2 "Maduro arrives in US to face charges as Trump vows to 'run' Venezuela and take control of oil reserves". CNN. 3. januar 2026. Hentet 3. januar 2026.
  36. ↑ Periera, Ivan; Kekatos, Mary; Haworth, Jon; Shalvey, Kevin (4. januar 2026). "Venezuela live updates: Maduro to appear in federal court Monday on alleged drug charges". ABC News. Hentet 4. januar 2026.
  37. ↑ Sisak, Michael R.; Neumeister, Larry (4. januar 2026). "After capture and removal, Venezuela's Maduro is being held at notorious Brooklyn jail". Associated Press. Hentet 4. januar 2026.

Eksterne henvisninger

[redigér | rediger kildetekst]
Hentet fra "https://da.wikipedia.org/w/index.php?title=Nicolás_Maduro&oldid=12252362"