Forside
|
 Ugens artikel  Lensgreve er en arvelig adelstitel i Danmark, og tidligere i Norge, indført af kong Christian 5. i 1671 under enevælden. Titlen er en praktisk betegnelse for de grever, der var lensbesiddere af grevskaber, indtil disse blev afviklet ved lensafløsningen (1919). Grevskaberne udgjorde store godskomplekser, såkaldte majorater, som kongen ophøjede til len med særlige privilegier og båndlagt arv (fideikommis). Titlen arvedes udelt efter førstefødselsret, i modsætning til øvrige grevetitler der kunne føres af flere linjer, og lensgreven ansås derfor som slægtens overhoved. Titlen er den højeste rang i den danske adel. Betegnelsen vandt for alvor indpas i midten af 1800-tallet, blev anvendt i Danmarks Adels Aarbog fra 1930'erne, og delvist i Hof- og Statskalenderen fra 1970'erne. Titlen blev indført ved kgl. forordning i 1671 som led i etableringen af en ny titelbaseret lens- og højadel i Danmark. Forordningen muliggjorde oprettelsen af grevskaber og baronier og var inspireret af kontinentaladlen, heriblandt især Storbritannien, Tyskland og Frankrig. Fra 1671 til 1849 blev der oprettet 32 grevskaber, og derudover tillagde kongen fra midten af 1700-tallet også enkelte slægter lensgreveværdigheden uden tilknytning til et territorialt len. Grundloven af 1849 forbød nyoprettelser og pålagde regeringen at afvikle alle len, hvilket formelt blev påbegyndt 70 år senere med lensafløsningsloven af 1919, hvorefter de 21 tilbageværende grevskaber gradvist overgik til fri ejendom, med tvungen jordafståelse til staten og oprettelse af såkaldte successorfonde. Fondene, der hovedsageligt bestod af obligationsbaseret kapital, bevarede primogeniturnedarvningen i to led, og nyderne af fondsmidlerne må/måtte fortsat føre titlen lensgreve. Pr. november 2025 er der i alt 13 nulevende lensgrever fordelt på de to kategorier: Seks lensgrever erholder titlen som sekundære besiddere af successorfonde (og bortfalder ved deres død), mens syv fører titlen i kraft kgl. patent, og kan videreføre den så længe slægten producerer agnatiske descendenter. (Læs mere..) Dagens skandinaviske artikel  Arganträd (Argania spinosa) är en växt i familjen sapotillväxter (Sapotaceae). Trädet växer naturligt i sydvästra Marocko. Det växer på en höjd av upp till 1 500 meter över havet på Höga Atlas södra sluttningar och på upp till 1 700 meters höjd på Anti-Atlas västra sluttningar. Det växer även naturligt i ett område nordväst om Tindouf i sydvästra Algeriet. Unesco anser att arten är hotad och upprättade 1998 ett biosfärreservat, med namnet Arganeraie, i och omkring Sous-Massa nationalpark. Målet är att bevara arten och att bedriva forskning kring trädets användningsområden samt dess fysiska och socioekonomiska omgivning. Traditionellt används den även i medicinskt syfte mot olika hudåkommor. Oljan är rik på vitamin E, antioxidanter och essentiella fettsyror. Fruktkött och bladverk ger föda åt boskap, särskilt getter. Dess timmer och ved har länge använts av lokalbefolkningen och träet är hårt och hållbart. Träden ger även skugga och har en viktig roll i ekosystemen och för att motverka jorderosion och ökenspridning i de torra till halvtorra områden där de växer. Arganträdet är idag den enda arten i familjen sapotillväxter som växer i den subtropiska zonen. Alla andra arter i familjen hör hemma i den tropiska zonen. Läs merDagens skandinaviske artikel er fra svensk Wikipedia
 Fremhævede artikler
 Kategorier
 Aktuelle begivenheder
Angrebet på Iran • Grønlandskrisen • Ruslands invasion af Ukraine
 I dag Den 19. april: 
 Vidste du at... Fra Wikipedias nyeste artikler… .jpg)
 Nyligt afdøde 
| ||||||||||||||
 Søsterprojekter Wikipedia ejes af paraplyorganisationen Wikimedia Foundation, som driver flere flersproglige og frie projekter hvor alle kan bidrage.  Wikipedia på andre sprog English | Føroyskt | Íslenska | Kalaallisut | Norsk (bokmål) | Nynorsk | Suomi | Davvisámegiella | Svenska
 Donationer Moderselskabet Wikimedia Foundation er uafhængigt af alle interesser og behøver derfor økonomisk støtte fra læsere og brugere for at holde driften i gang. Giv et bidrag til Wikimedia og vær med til at sikre udbygningen af de servere, som Wikipedia og søsterprojekterne afvikles på. |
